Senest opdateret 13. oktober 2026

Privatlivspolitik

Her kan du læse, hvilke oplysninger &numbers får, når du bruger denne hjemmeside eller beder om et møde, hvad vi bruger dem til, og hvilke rettigheder du har.

Dataansvarlig

&numbers, CVR 46786815
Langelandsvej 39, 1. tv., 2000 Frederiksberg
E-mail: info@andnumbers.dk · Telefon: +45 6072 3006

Hvilke oplysninger vi får

Når du booker et møde: navn, arbejdsmail, virksomhed, det tidspunkt, du vælger, og telefonnummer og kommentar, hvis du skriver dem. Sender du en mødeforespørgsel i stedet, får vi de samme oplysninger og eventuelt din foretrukne dag og dit tidsrum.

Kom du til siden via et link med et kampagnemærke (fx fra en annonce eller et opslag, synligt i adressen som utm_source, utm_medium, utm_campaign eller utm_content), sender vi mærket med bookingen. Mærket gemmes ikke i din browser; det følger kun med linket til bookingsiden.

Skriver eller ringer du til os, får vi de oplysninger, du selv giver os.

Hvad vi bruger dem til

Kun til at oprette og holde mødet: sende dig en kalenderinvitation med mødelink, eventuelt ændre eller aflyse mødet og forberede os. Vi sender ikke nyhedsbreve eller markedsføring på baggrund af bookingen.

Et eventuelt kampagnemærke gemmer vi sammen med din kontakt i vores kundesystem, så vi kan se, hvilke annoncer og opslag der fører til møder, og bruge vores markedsføringsbudget fornuftigt. Grundlaget er vores legitime interesse i at måle vores egen markedsføring (artikel 6, stk. 1, litra f). Mærket siger kun, hvilken kampagne linket kom fra, ikke noget om dig.

Grundlaget er, at behandlingen er nødvendig for at gennemføre det møde, du selv beder om, før en eventuel aftale (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Du kan altid bede os slette oplysningerne og aflyse mødet.

Hvor længe vi gemmer dem

Bliver du ikke kunde, sletter vi oplysningerne senest 12 måneder efter vores sidste kontakt med dig, eller tidligere, hvis du beder om det. Bliver du kunde, gemmer vi dem som en del af kundeforholdet, og så gælder vores aftale med dig.

Hvem der får adgang

Kun de medarbejdere hos &numbers, der skal tage kontakt til dig. Oplysningerne behandles også af de leverandører, vi bruger til drift af hjemmesiden, e-mail og bookingkalender. Når du booker et møde, sendes oplysningerne til den kalenderløsning, vi bruger til bookinger, så mødet kan oprettes. Derfra overføres dit navn, din e-mail, din virksomhed og mødets tidspunkt til vores kundesystem, HubSpot (HubSpot Ireland Limited), hvor vi holder styr på vores kontakt med dig. HubSpot kan behandle oplysningerne i USA; overførslen sker under EU-U.S. Data Privacy Framework og ellers under EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Leverandørerne må kun bruge oplysningerne efter vores instruks og under en databehandleraftale. Vi sælger ikke dine oplysninger og giver dem ikke videre til andre.

Cookies og sporing

Vi bruger kun cookies og lignende teknologier, hvis du siger ja til det i vores cookiebanner. Siger du nej, eller vælger du ikke noget, henter din browser intet fra Google, og hjemmesiden virker på samme måde. Skrifttyper og øvrige filer ligger på vores egen server.

Du kan til enhver tid ændre eller trække dit samtykke tilbage: Cookieindstillinger (linket findes også nederst på alle sider). Trækker du samtykket tilbage, sletter vi de cookies, der er sat, og indlæser siden igen.

Grundlaget er dit samtykke (cookiebekendtgørelsen § 3 og databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a). Vi spørger igen efter 12 måneder.

Nødvendige

Dit cookievalg gemmes i din browser (lokal lagring, nøglen an-consent) i 12 måneder, så vi ikke spørger på hver side. Det sendes ikke til os eller andre.

Statistik: Google Analytics

Hvis du siger ja til statistik, bruger vi Google Analytics 4 fra Google Ireland Limited til at se, hvilke sider der bliver læst, hvor besøgende kommer fra (fx søgning, LinkedIn eller en annonce), og hvor mange der klikker på "Book en snak" og booker et møde. Google får blandt andet din IP-adresse, browser- og enhedsoplysninger og de sider, du ser. Vi bruger tallene samlet og forsøger ikke at finde ud af, hvem du er.

Cookies: _ga og _ga_* (adskiller besøgende, op til 2 år).

Marketing: Google

Hvis du siger ja til marketing, måler vi, om vores annoncer virker, og vi kan vise dig annoncer for &numbers hos Google.

Cookies: _gcl_* (Google-annoncer, op til 90 dage).

Overførsel uden for EU

Google kan behandle oplysningerne i USA. Overførslen sker under EU-U.S. Data Privacy Framework, som virksomheden er certificeret under, og ellers under EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Dine rettigheder

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også bede os begrænse behandlingen, gøre indsigelse og få dine oplysninger udleveret i et almindeligt format. Skriv til info@andnumbers.dk, så svarer vi senest inden for en måned.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.