De fleste softwarevirksomheder og mange rådgivere køber værktøjer fra udenlandske leverandører: hosting, udviklingsværktøjer, CRM, design- og mødesoftware. Fakturaen kommer typisk uden dansk moms. Det betyder ikke, at købet er momsfrit. Som regel er det dig som køber, der skal beregne og angive den danske moms. Det kaldes omvendt betalingspligt.

Hvornår gælder omvendt betalingspligt

Efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, er der omvendt betalingspligt, når visse ydelser fra en udenlandsk leverandør har leveringssted i Danmark. Det er så den danske kunde og ikke leverandøren, der skal betale momsen.

Først skal leveringsstedet fastlægges. Hovedreglen for ydelser til virksomheder står i momslovens § 16, stk. 1: Leveringsstedet er Danmark, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler som sådan, og som har etableret sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres. Ifølge Den juridiske vejledning dækker hovedreglen langt de fleste ydelser til virksomheder, og der gælder kun få særregler. Elektronisk leverede ydelser er nævnt som et eksempel. Køber en dansk momsregistreret virksomhed et softwareabonnement til brug i virksomheden, er leveringsstedet derfor som udgangspunkt Danmark.

Et typisk softwareabonnement vil ofte være en elektronisk leveret ydelse. Momsloven nævner fx levering og hosting af websteder og levering og ajourføring af software. Ved køb til virksomheden er det dog ikke afgørende. De særlige regler for elektronisk leverede ydelser i momslovens § 21 c gælder kun salg til ikke-afgiftspligtige personer, fx private. Ved køb til en virksomhed følger ydelsen hovedreglen i § 16, stk. 1, medmindre en af særreglerne gælder.

En udenlandsk leverandør er en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Danmark. Har leverandøren et fast forretningssted i Danmark, som ikke har deltaget i leverancen, behandles leverandøren stadig som udenlandsk.

Reglen gælder både for leverandører i andre EU-lande og for leverandører uden for EU. Forskellen ligger i, hvordan købet angives.

Sådan angives købet på momsangivelsen

Du beregner dansk moms på 25 pct. af fakturabeløbet. Momsen angives i feltet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt. Beløbet lægges til det, virksomheden skal betale.

Bruges ydelsen til virksomhedens momspligtige aktiviteter, kan samme beløb normalt fradrages som købsmoms i samme angivelse. For en virksomhed med fuld fradragsret går de to poster dermed ud mod hinanden.

Køber du ydelser fra en virksomhed i et andet EU-land, skal du også angive værdien af købet uden moms i feltet Rubrik A - ydelser. Efter momsbekendtgørelsens § 79, stk. 3, omfatter rubrikken køb af ydelser fra andre EU-lande, hvor køberen er betalingspligtig efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, og leveringsstedet følger af § 16, stk. 1. Køb af ydelser fra lande uden for EU skal derfor ikke med i rubrik A.

Kort sagt:

  • Ydelse fra et andet EU-land: momsen i feltet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt, momsen som købsmoms og værdien uden moms i Rubrik A - ydelser.
  • Ydelse fra et land uden for EU: momsen i feltet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt og momsen som købsmoms. Intet i rubrik A.

I bogføringen føres momsen på en særskilt konto for moms af køb af ydelser fra udlandet med omvendt betalingspligt. Køb fra andre EU-lande føres desuden på en konto for køb af ydelser fra andre EU-lande med omvendt betalingspligt, som danner grundlag for rubrik A. Momskontoen afsluttes ved udgangen af hver momsperiode.

Typiske faldgruber

Leverandøren opkræver udenlandsk moms. Det sker typisk, når leverandøren ikke ved, at du er en momsregistreret virksomhed. Har en leverandør i et andet EU-land lagt sit eget lands moms på fakturaen, skal du ifølge Skattestyrelsen alligevel beregne og betale 25 pct. dansk moms af fakturabeløbet. Kontakt sælgeren og bed om en ny faktura uden moms og om at få den udenlandske moms betalt tilbage. Ellers risikerer du at betale både dansk og udenlandsk moms.

Dit momsnummer mangler hos leverandøren. Skattestyrelsen anbefaler, at du oplyser dit momsnummer til sælgeren, inden du modtager en faktura, så du ikke får moms på fakturaen. Det danske momsnummer er DK efterfulgt af dit 8-cifrede CVR-nummer eller dit SE-nummer. Mange leverandører har et felt til momsnummer i deres betalingsindstillinger. Udfyld det, når abonnementet oprettes.

Købet bliver kun bogført som en udgift. Hvis abonnementet bogføres uden momsberegning, mangler både momsen og fradraget på angivelsen. For en virksomhed med fuld fradragsret ændrer det ikke tilsvaret, men angivelsen er forkert, og rubrik A mangler for EU-køb.

Købet vedrører ikke momspligtig aktivitet. Fradraget forudsætter, at ydelsen bruges til virksomhedens momspligtige aktiviteter. Bruges ydelsen til momsfri aktivitet, skal momsen stadig betales, men den kan ikke fradrages. Virksomheder med både momspligtige og momsfrie aktiviteter bør være særligt opmærksomme.

Ydelser, der ikke følger hovedreglen. Nogle ydelser har særlige regler om leveringssted. Skattestyrelsen nævner fx personbefordring, korttidsleje af transportmidler og restaurationsydelser købt i udlandet. Dem skal der ikke beregnes dansk moms af efter reglerne her. Visse ydelser, fx rådgivning og reklame, skal heller ikke have dansk moms, hvis de overvejende bruges uden for EU. Elektronisk leverede ydelser til virksomheder følger som udgangspunkt hovedreglen.

Valuta. Mange udenlandske fakturaer er i euro eller dollar. Momsen beregnes af beløbet omregnet til danske kroner. Registreres købet i fremmed valuta, kræver bogføringsloven, at regnskabsmaterialet indeholder oplysninger, fx om kursen på transaktionsdagen, så beløbet altid kan regnes om til danske kroner.

Kilder

Vil du se, hvordan &numbers håndterer det i din bogføring? Book et uforpligtende møde på 30 minutter.

Book en snak